Magasinet Naturen
Søg
Close this search box.

Dinosaurfund fra Jylland

I 2015 fandt amatørgeologen Mette Hofstedt en lille sandstensblok ved Kolding Fjord, der viste sig at indeholde en lille dinosaurtand. Det er den første jyske dinosaur. I sommeren 2023 blev der fundet en tand til, og denne gang var den både større og mere velbevaret. Det var igen Mette Hofstedt, der gjorde fundet.
Danmark er et af de dårligste lande i Europa af finde rester af dinosaurer i. Foto: Sten Lennart Jakobsen.
Danmark er et af de dårligste lande i Europa af finde rester af dinosaurer i. Foto: Sten Lennart Jakobsen.

Uddrag fra artikel skrevet af Octavio Mateus, Universidade Nova De Lisboa, Portugal, og Jesper Milàn, Geomuseum Faxe, Faxe.

Den allerførste danske dinosaurtand blev fundet i år 2000 i grusgravene ved Robbedale på Bornholm. Danmark er et af de dårligste lande i Europa af finde rester af dinosaurer i. Det skyldes hovedsageligt, at jordlag af den rette slags og alder stort set ikke findes blottet ved jordoverfladen i Danmark.
Dinosaurerne levede på Jorden i de geologiske tidsperioder Trias, Jura og Kridt, og var de dominerende livsformer på landjorden i perioden fra omkring 240-66 millioner år siden. På trods af deres store succes på landjorden, var der aldrig nogle grupper af dinosaurer, der tilpassede sig et liv i havet, så hvis man skal finde fossiler af dinosaurer, skal man finde klipper eller lag, der blev dannet på land i den tidsperiode.
De dominerende lag fra Kridttiden i Danmark er skrivekridtet, der findes under det meste af Danmark, og som kan ses i prominente kystklinter ved Stevns og Møn, samt i flere store kridtbrud i Nordjylland.

Dinosaurerne ligger begravet på 300-800 meters dybde

Selvom skrivekridtet er fyldt med fossiler og stammer fra sidste halvdel af Kridttiden for ca. 100-66 millioner år siden, hvor dinosaurerne var talrige på Jorden, så er skrivekridtet dannet på bunden af havet, der i det tidsinterval dækkede hele Danmark på nær Bornholm, og da dinosaurerne udelukkende levede på land, findes de ikke i skrivekridtet.

Skal man finde lag, der er dannet på land, findes de typisk begravet på mellem 300 og 800 meters dybde alt efter, hvor i landet man befinder sig. Derved bliver det praktisk umuligt at finde fossiler af dinosaurer i det meste af Danmark.
Bornholm lå lige i kystzonen af dette havområde, og derfor kan man i dag flere stedet på Bornholm være heldig at finde rester af dinosaurer i form af tænder, knogler og forstenede fodspor.

En stor dinosaurtand

Tanden, som blev fundet i 2023, lå i en stor blok af grå-gullig kalkholdig sandsten, som Mette fandt i Tirstrup Grusgrav på Djursland. Hun kunne se, at blokken var fuld af fiskeskæl af den type, der hedder Lepidotes, og som er meget typiske fiskefossiler fra starten af Kridttiden.
Mette tog hele blokken med hjem og lagde den i et syrebad, så stenen kunne blive opløst og alle fossilerne kunne frigøres fra blokken.
Blandt utallige fisketænder og skæl, ubestemmelige små knoglefragmenter og enkelte hajtænder, dukkede der pludselig en stor dinosaurtand op. Tanden er to cm lang, krum og fladtrykt og med fine små savtakker hele vejen langs for og bagkanten af tanden.

Læs hele historien om de jyske dinosaurfund i Magasinet Naturen.

Vil du læse mere? Artiklen i dens fulde længde kan læses i Magasinet Naturen.

Læs også...

Følg Magasinet Naturen