Havørneunger på Vestbornholm

Det er utroligt at tænke på, at der udbetaltes skydepræmier på rovfugle helt frem til 1955, og at der gik endnu tolv år, inden de blev fredet. Danmark har altid budt på særdeles gode muligheder for Havørnen med dybe fjorde og lavvandede vige. Men fuglene havde lært at frygte mennesker. Så meget at de ikke kunne bosætte sig, hvor vi færdedes trods rige fødemuligheder.

Vild udvikling af ørnebestanden i Danmark

Genindvandringen gik faktisk overraskende hurtigt. Ved årtusindskiftet husede landet allerede fem par. Sandsynligvis fugle der kom fra Sverige og Tyskland, hvor de havde lært at acceptere mennesker. Flere prøvede i denne periode at spå om, hvor mange par vi kunne komme op på. Tallet lød ofte på helt op til 25 par. Et helt utopisk tal for de fleste.
Allerede syv år senere passeredes dette tal! Bestandsudviklingen har været helt vild, og i 2016 nåede vi 100 ynglepar! Antallet af ynglepar i 2023 er nået op på hele 137 aktive reder. Fabelagtigt og et godt bevis på landets kvalitet for arten. At de har lært at leve sammen med os, er da også tydeligt.

En bornholmsk ørnehistorie

Reden på Vestbornholm er et rigtig godt eksempel herpå. Den findes i en lille, privatejet skov bare 150 m fra en let befærdet vej og små 300 m fra en af øens tættest trafikerede veje. Der er desuden under 400 m til de nærmeste huse. Imponerende – og bestemt ikke et sted man lige havde forstillet sig, at fuglene ville slå sig ned.

Læs om ørnereden på Bornholm i Magasinet Naturen. Skrevet af ornitolog Carsten Andersen.